Globale finansmarkeder, stater med mere eller mindre totalitære ambitioner og en omsiggribende evalueringskultur, der fordrer gennemsigtighed, kendetegner nutiden, men det samme gør flygtningelejre, ’korruption’ og undergrundsbevægelser. Den moderne verden kaster skygger, og man kan som bekendt ikke løbe fra sin egen skygge. I dette nummer af Jordens Folk vil vi beskæftige os med den etablerede verdens skyggesider. Hvordan ser det ud på den anden side af nationalstaten, loven, den officielle økonomi, hverdagen og det såkaldt neoliberale regime? Vi ønsker kritiske bidrag, der udforsker det etableredes ’mørke sider’ samt de mindre kendte og skæve effekter af den nye verdensorden. Spirende livsformer, der udfordrer det etablerede, ønskes også belyst.
Vi opfordrer særligt til bidrag, der undersøger det særlige ved livet uden for eller på kanten af det etablerede. Vi er interesserede i både ’kriminelle’ og ’statsløse’; i dem, der bryder med den etablerede orden, og i dem, der befinder sig helt uden for den. Hvordan er det for eksempel at være flygtning, hjemløs eller nomade?
Vi ønsker også at se på skyggesidernes potentialer og på de ikke-intenderede effekter af ’globaliseringen’ og den nye verdensorden. Hvilke nye kulturelle, sociale og økonomiske former spirer frem uden for og inden for det etablerede? Og på hvilken måde er nye kommunikations-teknologier, der muliggør en hidtil uset grad af overvågning og global sammenhæng, med til at udfordre eksisterende sociale og kulturelle former?
Med dette nummer af Jordens Folk ønsker vi kort sagt at udfordre etablerede blikke og udforske alternative sociale og kulturelle rum, hvad enten disse handler om Second Life, anarkistiske bevægelser, mafialignende strukturer, statsløse zoner eller pengeløse fællesskaber.

Send dit abstract til Lars Højer på lhoejer@hum.ku.dk

Forfattervejledning kan findes på www.jordensfolk.dk eller rekvireres hos redaktionen.
Deadline for abstracts: 1.3.2009
Deadline for artikler: 1.4.2009

Jordens Folk nr. 3/2008 har Claude Lévi-Strauss som omdrejningspunkt. Ingen kan være i tvivl om, at Lévi-Strauss er en af de antropologer, som har haft størst indflydelse gennem tiderne. Selv mere end et halvt århundrede efter at hans teorier – siden kendt som strukturalisme – blev udformet, har de stadig stor indflydelse på antropologiske fortolkninger og analyser. Ikke mindst har selve begrebet ’struktur’ både i human- og samfundsvidenskaberne haft en ganske særlig klang på grund af Lévi-Strauss.

Lévi-Strauss har oven i købet overlevet mange af såvel sine kritikere som sine studerende. Til november fylder han 100 år, og i den anledning ønsker Jordens Folk at udgive et temanummer om ham. Vi indkalder hermed forslag til artikler fra antropologer og andre, som enten konkret har brugt versioner af Lévi-Strauss strukturalisme, eller som har været generelt inspirerede af hans værk eller dele af det. Det er redaktionens ønske, at der ikke nødvendigvis skal være tale om et temanummer, der redegør for Lévi-Strauss teorier og betydning for antropologien som sådan, men snarere om et, der på forskellige måder viser, hvordan Lévi-Strauss fortsat kan være eller har været til inspiration – eller måske en klods om benet – i bidragydernes eget arbejde og antropologiforståelse. Derfor er bidrag med mere eller mindre skæve vinkler på Lévi-Strauss særdeles velkomne.

Skriv til os på etnostd@hum.au.dk

Forfattervejledning kan findes her på]www.jordensfolk.dk eller rekvireres hos redaktionen.
Deadline for abstracts: 1.6.2008 Deadline for artikler: 1.8.2008

Temaet for Jordens Folk nr. 2/2008 er UHYRER, og vi indkalder hermed forslag til artikler, der udforsker uhyrernes væsen og deres relationer til menneskenes verden.

Uhyrer er ofte forbundet med det marginale eller liminale: De bor under sengen, udenfor landsbyen eller i fjerne og ukendte egne. De hjemsøger os i drømme eller i ly af natten; de viser sig for de få, men giver sig som oftest snarere til kende gennem de spor, de efterlader: Yeti’ens fodspor, skyggen på fotografiet, den besatte, lyset, der tænder og slukker, og de små hår, der rejser sig i nakken. Flere af dem har at gøre med døden; de er tit livsfarlige at møde og kan desuden være afdøde sjæle på evig vandring, på jagt efter blod, efter andre sjæle eller bare opmærksomhed. Uhyrer og monstre er tit monstrøse, fordi de er svære at kategorisere. Omvendt bliver det svært kategoriserbare af og til opfattet som uhyrligheder – og også som uhyrer. Det vrimler med uhyrer i rejseberetningerne fra erobringernes tid, fra havfruer på Orinocofloden til mennesker med hundehoveder. Der er ligeledes mange monstrøse guddomme og orakler, sammensat af dyriske og menneskelige elementer, som egyptiske Horus og Sfinksen. Og så er der alle de eventyrvæsner, som findes til daglig i film og bøger: dragen, trolden og enhjørningen, men også Candyman, Hulken – for slet ikke at tale om aliens fra det ydre rum.

Uhyrer er sammensatte fænomener, der har det med at forsvinde, før vi rigtig har fået dem at se. De lever en skyggetilværelse, som ægger til fremvisning i klart dagslys; det sker heldigvis sjældent. Når Jordens Folk nu alligevel indbyder til et temanummer om uhyrer, er vi altså ikke sikre på, hvad vi får at se, men vi glæder os (vistnok) til at få monster-abstracts inden d.1.3. Skriv til os på etnolouw@hum.au.dk.

Forfattervejledning kan findes her på]www.jordensfolk.dk eller rekvireres hos redaktionen.
Deadline for abstracts: 1.3.2008 Deadline for artikler: 1.4.2008

Antropologer bruger en stor del af deres tid på tekster. Vi læser og skriver artikler, afrapporteringer monografier og mails. Der udkæmpes dramatiske faglige slag ved skrivebordet og flere års eksperimenteren med formen samt refleksion over (og under) skriveprocessen, har ikke ændret det faktum, at tekster er vores primære kommunikationsform og at vi ofte er begrænset af en distinkt akademisk form. Kort sagt: Vi beskæftiger os meget med ord. Men antropologer er også billed- mennesker. Vi tager billeder i felten, og vi ser på billeder; i bøger og aviser, på film og tv, i klippehuler, på tempelvægge og metrostationen, museer, udstillinger, reklamer. Og nogle af de billeder vi tager eller ser, får en faglig betydning for os, fordi billederne indfanger eller fremprovokerer nogle særlige tanker og følelser, der er knyttet til det vi arbejder med.

I dette nummer af Jordens Folk sætter vi fokus på den slags billeder. Vi inviterer hermed antropologer til at sende os et ”særligt billede”, ledsaget af en kortere artikel (max 4000 enheder), der fortæller om billedets betydning. Det kan være et billede fra felten, hvor motivet sætter fokus på en særlig problemstilling, en markant informant eller en genstand af særlig vigtighed. Eller det kan være et billede, der blev taget i en speciel betydningsfuld situation. Eller der kan berettes om situationen lige før billedet blev taget. Eller efter. Det kan også være et billede, der ændrede feltarbejdets fokus. Eller feltarbejderens. Eller et billede hvis betydning først gik op for én langt senere. Eller måske det billede, der aldrig blev taget. Det kan også være et billede af en ung Malinowski med lange støvler, hvid skorte og tropehjelm eller en aldrende Mead med briller på næsen. Kort sagt, send os et billede, der har en særlig faglig betydning for jer, og fortæl os om det.

Skriv til os på etnmhb@hum.au.dk

Forfattervejledning kan findes her på www.jordensfolk.dk eller rekvireres hos redaktionen.

Deadline for abstracts: 5.1.2008

Deadline for artikler: 1.2.2008

Der er vel næppe noget mere spændende end hemmeligheder. Hemmeligheder er det, som vi ikke ved, og det, som nogen ikke vil have at vi ved. Indhyllet i usynlighed og omgæret af mistanke har hemmeligheder en nærmest magisk evne til at drage (nysgerrige) folk til.

Fænomener som statshemmeligheder og forretningshemmeligheder peger på, at hemmeligheder er centrale for opretholdelsen af social orden i moderne samfund. Ligeledes kan konkrete sociale fællesskaber (også f.eks. mellem børn) bygge på en fælles hemmelighed. Man er ofte inkluderet i eller ekskluderet fra en gruppe på baggrund af hvad man ved og ikke ved. Som viden er hemmeligheder noget, man kan handle med – og man kan skabe sig status gennem kontrollen med dem. At blive inddraget i en hemmelighed kan være rart, fordi det signalerer tillid og ønsket om samhørighed fra et andet menneskes side. Det kan også betyde en byrde og en stor moralsk udfordring, hvis hemmeligheden netop ikke er socialt og moralsk acceptabel – hvis man bliver betroet viden om incest, tyveri, mord, bedrageri, korruption, utroskab, eller andet.

Visse grupper (mafiaer, triader, frimurere etc.) er bygget op omkring hemmeligheder, der kan give både enkeltpersoner og grupper kultisk eller mytisk status og give stof til konspirationsteorier, hvor hemmelige kræfter siges at spille en større rolle i verden, end vi ved af. Dette er på det seneste blevet særligt tydeligt med bestsellere som ’Da Vinci Mysteriet’.

Hemmeligheder berører kort sagt det som er moralsk rigtigt og forkert, det som er politisk sprængfarligt eller økonomisk værdifuldt, og er derfor et fænomen som Jordens Folk med dette nummer ønsker at udforske.

Skriv til Jordens Folk på etnostd@hum.au.dk hvis I har hemmeligheder, som skal frem i lyset, eller gode historier om og analyser af, hvordan mennesker rundt omkring i verden forholder sig til hemmeligheder.

Forfattervejledning kan findes på www.jordensfolk.dk eller rekvireres hos redaktionen.

Deadline for abstracts: 15.10.2007

Deadline for artikler: 1.11.2007

Humor spiller en vigtig rolle i socialt og kulturelt liv. På dating-hjemmesider er humor en skattet egenskab og i jobannoncer en eftertragtet kompetence. Det at have ’humoristisk sans’ beror ikke kun på medfødte talenter, men forudsætter et dybt kendskab til social praksis og kulturelle koder: Den amerikanske etnograf Michael Agar fortæller om en Østrigsk antropolog, som først efter tre års feltarbejde i New York begyndte at forstå vittighedstegningerne i New York Times. Det er da også velkendt, at mange udlændinge har problemer med den danske humor eller ironi. Humor er således virksom i sociale inklusions- og eksklusionsprocesser: ’Practical jokes’ bruges til at ’teste’ gruppens medlemmer, og vi kender alle eksempler på, at humor bruges til stereotypifisering: Indvandrer-jokes, Århus-historier, blondinevitser...
Humor er et udtryk for socialisering og kulturel praksis på et højt niveau. Men humoren eller ’vitsen’ er, som blandt andet Freud har påpeget, forbundet med det underbevidste, med noget instinktivt: I humoren leger vi ofte med det forbudte eller det tvetydige og balancerer på kanten af og udfordrer de kulturelle kategorier.
Det er således velbeskrevet i antropologien, hvordan humor i form af satire og ironi kan fungere som en modstandsform, som bruges af de relativt magtesløse.

I dette temanummer af Jordens folk inviterer vi etnografer, som har gode, skarpe analyser af humor som socialt og kulturelt fænomen. Skriv til os på jakj@dpu.dk, hvis du har gode historier om og analyser af, hvordan humor indgår i vores sociale og kulturelle liv.

Forfattervejledning kan findes på www.jordensfolk.dk eller rekvireres hos redaktionen.

Deadline for abstracts: 15.6.2007

Deadline for artikler: 15.8.2007

Udvikling er et emne, som længe har optaget human- og samfundsvidenskaberne. Af indlysende årsager har udvikling som idé og praksis i særdeleshed nydt stor bevågenhed fra etnografer og antropologer. Men i de seneste års debat om globalisering, terrorisme, kultur, miljø, og rettigheder er der en tendens til, at udvikling ikke fylder så meget i akademiske eller folkelige diskussioner som tidligere. Ganske vist har udviklingsministeren for nylig med sit PR-initiativ for at skabe bredere folkelig opbakning om dansk udviklingsbistand opnået at skabe en ny opmærksomhed om emnet. Men måske er det meget symptomatisk, at den offentlige debat hidtil primært har handlet om selve ministerens projekt med at invitere kendte danskere til at vurdere udvalgte bistandsprojekter frem for at handle om udvikling som sådan. 

Jordens Folk redaktion ønsker med temanummeret om Udvikling at invitere indlæg om dette begreb og de forskellige virkeligheder, det dækker. Spørgsmålene er, hvad udvikling er i dag, og hvordan vi kan forstå det. Er udvikling lig med globalisering, og bør ’man’ efterstræbe økonomisk vækst som hos de såkaldte Asiatiske Tigre? Handler udvikling stadig mest om penge, handel og købekraft – nu i et globalt perspektiv frem for det tidligere fokus på det nationale og regionale? Og hvad med konkrete udviklingsprojekter – de tiltag, der skal sikre renere drikkevand, mindre sygdom, bedre uddannelse, bevare eller genoprette bestemte natur ressourcer, for slet ikke at tale om retten til at bevare og beskytte bestemte sociale gruppers kulturelle egenart? Hvad fortæller disse projekter os om den gældende forståelse af udvikling rundt om i verden - hos FN eller Danida, Pinsekirken, World Vision, eller Mellemfolkeligt Samvirke, bolivianske bjergbønder, vietnamesiske syersker, afrikanske minearbejdere, Bono og hans Brand Aid kompagnoner, for blot at nævne nogle af de mange institutioner, NGOer, og personer som har at gøre med udvikling? Både UNDP og direktøren for Verdensbanken, James D. Wolfensohn, har markeret, at kultur med stort K er vigtig for bæredygtig udvikling. Er det antropologien der har sejret (ad helvede til?)? Er kultur virkelig så central, og hvad er det i øvrigt for en kulturforståelse, der er tale om her?

Vi søger i forlængelse af ovenstående betragtninger skribenter, der kan fatte pennen omkring ét af disse temaer. Analyser af konkrete udviklingsprojekter eller udviklings ”problemer” er velkomne, ligesom vi også gerne modtager artikler, hvor emnet behandles mere bredt eller i en begrebsmæssig diskussion.

Redaktionen glæder sig til at læse jeres bidrag! Skriv til os på bjarkeetno@yahoo.dk

Forfattervejledning kan findes her på siden.

Deadline for abstracts: 1.4.2007
Deadline for artikler: 1.5.2007

Temaet for Jordens Folk nr. 1/2007 er DØDEN. Om end mennesker ofte har efterstræbt udødeligheden – på det seneste igennem moderne teknologier som kloning – er døden en universel og uomgængelig menneskelig erfaring. Med dette temanummer ønsker vi at belyse de mangfoldige måder, hvorpå mennesker rundt omkring i verden forestiller sig, og forholder sig til, døden i hverdagens praksis, ritualer, lovgivning, myter. Og hvordan vi agerer når den er indtruffet, fx i form af begravelsesritualer og mindehøjtideligheder.
I den vestlige verden er vi tilbøjelige til at betragte døden som en irreversibel begivenhed, imens man i andre kulturelle sammenhænge finder mere processuelle eller cykliske begreber om døden. Her er grænsen mellem liv og død ikke definitiv. Og en afsked med det jordiske legeme betyder ikke nødvendigvis en afsked med det sjælelige. I vores del af verden er der også tidspunkter hvor grænsen mellem liv og død bliver flydende. Eksempelvis har nyere organ-transplantations-teknologi tvunget os til at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt mennesket er dødt, når hjertet holder op med at slå, eller når der ikke kan spores mere hjerneaktivitet. I mange kulturer/kulturelle traditioner slutter livet ikke med den biologiske død, men fortsætter, ex ved genfødsel, eller den fortsatte eksistens foregår i en parallelverden. Livet efter døden kan fx foregå i paradis eller i helvede. Ligeledes er grænserne mellem de levendes og de dødes verdener ofte flydende: I de fleste samfund spiller de afdøde fortsat i én eller anden forstand en aktiv rolle i de levendes liv – hvad enten det er som aktive agenter eller som symboler.

Skriv til os på etnolouw@hum.au.dk hvis I har gode historier om og analyser af, hvordan mennesker rundt omkring i verden forholder sig til døden.

Forfattervejledning kan findes her på siden.

Deadline for abstracts: 1.1.2007
Deadline for artikler: 1.2.2007